Forandring sker ikke fra det sted, hvor adfærden har sæde.
Negativ adfærd kan ikke forandres, det kan fjernes for et bedre adfærd, som har et højere formål til livet.
Når vi taler om negative handlinger og adfærd, så uagtet hvor negative det måtte være, så tjener disse negative mønstre et formål, som ligger begravet et andet sted og ofte hvor vi ikke længere kan se.
Disse negative adfærd er ofte løsninger på et tidligere problem, det ses især tydeligt, omkring rygning. Røgen fra tobak smager ikke godt første gang man ryger.
Men der ligger et ritual i dét, et optagelses ritual, eller en ensom forberedelse til at optages socialt i en gruppe.
Rygning tjener derved et mindre selvværd, og dette selvværd ryger om i skyggen, når missionen lykkes. Rygning har endvidere masser af andre funktioner til at takle problemer på. Det dulmer stress, uro, det tager toppen af aggressiviteten. Det trækker nydelse bedre ind, efter god mad, god sex, god kop kaffe, det lukker af for følelser og åbner op for sociale møder. Bedste af alt, det giver små pauser for gøremål ;O).
Det er først når man får arbejdet med sine tidligere brister og tab, samt huller i selvværdet, at man opdager at rygning også fratager en de gode følelser og tilstande i kroppen. Disse gode følelser “bor” ikke i vores adfærd og den sociale rolle vi spiller, eller måtte begynde at spille, for at blive optaget i det gode eller nærmere det dårlige selskab.
Disse følelser bor og er en del af vores selvværd, som vi kunne kalde vores autentiske Jeg. “Den jeg er, er den jeg er, om så jeg bliver optaget eller ej i andres spil og forestillinger. Dvs. den jeg er på trods af andre, det er når vi slipper andres forventninger, til hvem vi skal være, at vi træder ind i vores eget univers.
Når dette sker, har vi ikke længere behov, for adfærd der ikke tjener os i livets helhed. Så her forsvinder overspringshandlingerne, overspisning, trøstespisning, bedøvelse i alkohol og stoffer, for ikke at tale om at tvangsarbejde, tvangsrengøring mm.
Så negativt adfærd forsvinder, i takt med, at vi ikke længere har brug for det, at vi kan bære os selv, socialt, psykisk, sjæleligt og ikke mindst fysisk.
