Parforholdet er ikke ved at nå sit endelige, men er i en brydningstid, et opgør med 1000 års afhængighed og magtforhold.
Tidens parforhold bryder ned, nedbrydes i kamp og konflikter, foruden fastlåst i forpligtelser gennem svær økonomi, børn og manglende råderum og frihed og i frihedens tjenste bliver eksperimenteret med åbne forhold med flere partnere og i den anden ende SM. Et sted på vejen er det stadig enten eller, eller på hver side af en dybere middelvej, og det er denne dybde fremtidens parforholdet søger sit evige fundament.
Et fundament som består at både og, et du og et jeg og en forbundethed, som ikke skyldes frygt, købmandsskab, eller afhængighed.
Et åbent og ærligt forhold hvor vi ikke tjener hinanden, men tjener det som er større end enkeltdelene, et dynamisk kærlighedforhold hvor udvikling, energi og flow er højeste værdi. Hvor fjenden er frygt, forudsigelighed og ikke mindst vaner. Her er chancerne for for at alt kan fungere og alt kommer i spil.
Når frygten er væk, er smerten ikke stærk, hvis kærligheden skulle forsvinde, men igen hvordan skulle kærligheden forsvinde hvis man tjerner den, nærer den?
Konflikter skyldes ikke forskellighed, men manglende nærvær og grobund for det som vi er og modet til at søge i os selv hvad vi frygter i andre.
