Skilsmisseprocenten er steget med et par procent, inden for de sidste to år.
Det er ikke fordi at det traditionelle parforhold ikke længere er moderne.
Det kunne det godt være, da der bliver eksperimenteret en del i disse år, med åbne forhold og med at bo hver for sig, for så kun ses, når der er overskud og lyst.
Men disse lidt nyere tendenser er et produkt, af samme problemstilling som den stigende skilsmissekvote. Nemlig den at det koster tid, energi, smerte og følelser, for at få et parforhold til at fungere.
Det hele kan tilskrives den hastighed vi lever i, hastighed som i gøremål, effektivitet, det vi skal følge med i samt informationsflow. Alene informationsmængden er i dag på et år, svarende til et helt livs information og viden for bare 50 år siden.
Hastigheden gør, at vi ikke kommer dybt nok ned, i vores følelsesliv og vores nærvær som er nødvendigt, for at opnå en kontakt, som ligger dybere end vores konfliktlag. Som betyder, at hvis vi ikke har god tid og en god ro, så åbner vi ikke op for vores følelser og medfølelse, kan vi ikke se andet end vores egne fordele og mærker ikke medfølelse. Det gør, at vi holder os på vores os selv og derved kommer vi hurtigt i kontakt med fortidens konflikter, som ligger i vores negative erindring og udgør vores kamp og konflikt-lag i vores Ego bevidsthed.
Det er hele dette konfliktlag, vi skal bryde igennem, hvis vi skal have et parforhold som bygger på kærlighed, passion og medfølelse. Det kræver som sagt tid og en fordybelse som stikker dybere end vores egobevidsthed, men det koster også smerte, da vi for at komme igennem konfliktlaget også skal igennem fortidens lidelser som svigt og brudte løfter og kærlighedstab.
Så kunne vi finde tiden, til at investere i parforholdet, så er det langt sværere at have modet til at åbne op for fortidens smertekrop.
Udover tid til at komme i dybden og modet til at forløses fortidens smerter, så kommer tiden til at lære sig selv og sin partner at kende. Altså at gå på opdagelse i de positive og ukendte følelser og sider, som først kan komme frem i lyset, når vi har overgivet os, til dét som er større end vores forsvars og reaktive sider af os selv. Som er kærlighed, nærværende seksualitet og enhed i vores univers. En spirituel rejse i en mere oplyst bevidsthed.
Det er når denne rejse starter, at skilsmisse ikke længere er en mulighed. Så når vores kirkelige ritual taler om at gifte sig til døden os skiller, så er det på dette dybe plan, hvor vi er er et kød og blod. Det at være forbudet i et kæmpe univers, hvor hver dag, er en ny dag og vi ser på vores partner, med nye øjne og taknemmelighed for at være til.
