Der findes en ild der brænder i dit bryst
Den æder alt op, den kan fortære alt på sin vej
Det er umættelighedens sult.
På den ene side er det kærlighedens slumrende kraft,
på den anden side, så er det den destruktive kraft,
som udsletter alt, der hindre vejen mod kærlighedens rige.
I kærlighedens Rige er vi født,
opvokset i kærlighedens have
Støttet af kærlighedes søstre.
Som drenge støbes vi som hersker i dette rige
vi opfostres til at erobre og vogte dette rige.
I leg tilkæmper vi kys og dræber drager
I takt med vores erobringer og opdagelser,
møder vi den uudtalte visdom,
med svag bekymring opdager vi,
at vores barndomsland blot var en leg.
Vi opdrages til at drage ud, at kaste os i flammerne
blot for at forlade kærlighedens univers
vi opdrages til at ofre os for sikre kærlighedens søstre
vi går alene af bekymringens stier, for at dræbe riges trusler.
Frygten gør at vi ikke fortæller,
at vi slet ikke er mænd klar til kamp,
blot drenge med hang til kys og leg,
vi drager af sted kun for at komme tilbage til kærlighedens enhed.
Vi drager ud som drenge og mister vores tro og håb på, at kunne vende hjem.
Som mænd vi kæmper mod stort og småt,
glemt har vi, hvad vi skulle besejre
og hvornår vi kunne bliver hentet hjem og hyldet som sejers herre.
Vi gør hvad der skal gøres i frygt af mangel af disciplin og mod,
vi er dømt til at vandre i glemslens ørken.
Alle med en ild der buldre i vores bryst,
klart til at slippe den løs, enten mod fjende,
eller at lade sig opløses i et flammehav, for at stå ren i kærlighedens rige.
