Tænk om vi i vores ydre landzoner, skabte nogle forsøgskommuner, hvor skatten blev sat ned, og bureaukrati sat på standby, når det galt nytænkning og innovation.
Hvor pionere og ildsjæle kunne søge midler og sociale kræfter til at skabe de radikale nødvendige forandringer.
Så der kunne der forsøges med;
- Ny psykiatri (uden mekanik og mennesket før psykofarmaka)
- Fremtidens skole, hvor resultatet og trivsel kom før noget andet, en metodefrihed, hvor dannelse og læring går hånd i hånd.
- Et nyt kommunal demokrati, med borgerne aktive i at få alle med.
- Et nyt syge/lægehus, hvor både fysikken og psyken fulgte nogle livsfilosofier som gik op i en højere enhed.
- En ny form for jobcenter som gik op i helhed og mening, dannelse og sociale færdigheder, læring og trivsel.
- Fremtidens gymnasium hvor praktik og samfunds synergi hang sammen med miljø, arbejdspladser i fremtiden.
- Forsamlingshuse, hvor der kunne deles resurser og social trivsel.
- Fremtidens institutioner, hvor borgere bidrog hvis de ikke var aktive i job, således at både børn, gamle og syge fik de nødvendige varme hænder og omsorg.
- Frikirke med hang til næstekærlighed og religionsfrihed.
- Ny integration hvor bidrag var en gensidig pligt både fra borgere og nykommere.
- Dannelses pligt til alle unge, hvor de skulle 6 måneder ud og tjene menneskeret i ind og udland.
- Grøn energi og økologi
Mon ikke at der kom vækst i tilgangen af nye borgere som bidrog til skat og social kapital og resurser?
Mon ikke der ville komme nogle resultater som kunne blive gangbare i resten af landet?
Mon ikke at det kunne sætte politikerne lidt fri af den umulige opgave det er, at drive et land fra top uden bund?
