De fleste forbinder konflikter med noget negativt og for nogen endda med, at det er det værste som findes.
Men i virkeligheden så er konflikter, i alt sin enkelthed, blot forskelligheder som mødes. Det er frygt som skaber utrygheden ved forskellighed.
Vi bliver bange for at være forkerte, vi bliver bange for at blive kasseret.
Vi mærker frygten, når vi opdager at vi ikke er “et vi” men to selvstændige individer som har egen vilje og selv kan tage ansvar.
Så hvis vi ikke havde konflikter, havde vi heller ikke forskellighed og derved røg initiativerne også. Vores sind ville sløve hen og vi ville blive apatiske og køre på automatikken. Vores følelser vil syne hen, vi ville leve i en genudsendelse af vores eget liv uden fornyelse, forandring og udvikling.
Det er gennem forskellighed og ved at vi er selvstændige, vi oplever dynamik og vi vil både elske, begære og beundre det vi ikke selv har og er. Det er det´ sammen med behovet for at blive elsket, vi tager initiativ til nye oplevelser og ansvaret for samhørigheden og nærværet.
Så den nødvendige konflikt, er som efterårets rasen og rysten af de gamle træer, så bladene ryger af træerne og nyt liv kommer til, med forårets nye øjne.
Alting har sin tid, sit liv, det er balancen mellem foranderlighed og genkendelighed som skal hænge sammen som dag og nat.
