Vi er nødt til at handle, tænke og leve på en anden måde, end vi har gjort de sidste 150-200 år.
Vores køb- og smid ud mentalitet, vores forbrugsmani og vores måde at producere på, har slidt og skabt miljømæssige katastofer som opnår bibelske katastrofer. Og flere miljømæssige fænomener rammer faktisk lignende eksempler fra bibelen, hvor fugle i kæmpe flokke dør, fiskedød i kæmpe dimensioner, bier som dør som var deres tid på jorden forbi. Smitsomme virusser som er resistente for antibiotika rammer både mennesker og dyr. Og faktisk når det drejer sig om antibiotika, så er vores fødevare så proppede, at vi som mennesker, er tæt på det ikke har nogen virkning når vi rammes af infektioner.
I forhold til plastik, vil vi i 2050 have mere plastik i vores have, end vi har fisk, og vi har så enorme mængder af plastik og affald at vi nærmest kvæles i det og co2 og og klimaforandringerne skaber vejrmæssige katastrofer som er skræmmende for enhver.
I australien er de så tæt på at mangle ferskvand, at de har stoppet deres citron produktion, da det kræver mere vand end de bidrage med. og overalt ses skilte som minder folk om at de skal spare på vandet.
Hvad er det som gør at vi ikke forlængst har ændres vores måde at tænke, handle og leve på?
Der er naturligvis flere faktorer der spiller ind, vores økonomi og kapitalismen er et spor som holdes oppe af vækst og dét alene, gør at vi kan ikke forbruge os ud af den vækst, det kræver. Og de mekanismer i at give skattelettelser for at forbruge mere, skaber kun oppustede vækst bobler som springer og giver recession efterfølgende. Det er ebbe og flod som mere og mere ligner bølger på tid, og det skaber ikke den nødvendige forandring, vi har brug for.
Det næste er vores materialistiske livsstil og vores mentalitet. Vi er forført til at være forbruger, vi udløser endorfiner og glæde ved at forbruge og købe og så længe vi køber, så længe er vi i live.
Det er som om vi ér noget ved at gøre noget, ved at identificere os med “den gode forbruger”, så er vi lykkelige. Denne forbrugs boble er også skruen uden ende, for rusen er kort og identiteten som “stjerne” glider hurtigt af. Så som de ægte stjerne også får nykker når spotlight´en slukker, forsøger vi at finde den næste forbrugsscene, hvor vi få et par likes og en nyt fiks.
Dette forstærkes yderligere i disse tider, hvor vi alle har fået vores egen personlige sociale medie scene, som jo kræver at vi kan holde publikummet til tasterne. Det gøres ved at vi er aktive på scenen, succesfulde iscenesætter, med sceneskræk til følge. En frygt for at miste popularitet og anseelse, en Ego-filosofi som byder; “Så længe jeg holder viral-kontakt så længe lever jeg”.
Endeligt er det en grundlæggende frygt som er gennemsyret i vores samfund, denne frygt vokser og forstærkes kun af vores materialistiske, økonomiske og egoistiske styre, da både vores kapitalistiske økonomi og vores egoisme er både båret af frygt og drevet af frygt.
Vi har alle en grundlæggende frygt i os, og jo mere vi er i vores i vores fornuft som er vores rationelle, logiske og analytiske intelligens, jo mere frygt er der i spil, under overfladen.
Det varierer lidt fra individ til individ, men fælles for de fleste, har det at gøre med; frygten for ikke at slå til, frygten for ikke at blive elsket, frygten for at blive kasseret-, blive eksluderet-, blive udsat, hånet, afsløret, kort sagt frygten for at gå til grunde.
Meget af vores samfund bygger på denne side af vores logiske og analytiske intelligens, som i daglig tale også kaldes for vores fornuft.
Vi starter i skolen hvor det meste af indlæring foregår på denne denne intelligens præmisser, og meget hurtigt mister børn både kontakten til deres krop og deres kreative og legende sind.
En undersøgelse af Howard Gardner (ham med de 7 intelligenser) viser at alle børn op til 4 års alderen er på et geni niveau, hvor de fleste intelligenser er i spil, altså hele hjernen er aktiv.
Dette niveau daler kraftigt, således at børn som stadig har deres geni niveau intakt er reduceret til 20% inden de er 20 år og efter de 20 år, er der 2% tilbage, som har tilgang til genial tænkning.
Vi kunne kalde det for samfund tjenstligt indlæring, vi skal se at blive voksne, så vi kan tjene samfundet, og i de termer, handler det om at tjene penge, købe og forbruge så vi kan holde hjulene i gang.
Så længe at det som tjener samfundet bliver belønnet,
så længe er det ikke muligt at forandre samfundet.
Vi forbruger på verdensplan, svarende til 1,6 af jordens resurser og alene i Danmark forbruger vi svarende til at jorden var 3,6 gange større, så vi er tvunget til at skabe den nødvendige forandring, og det sker ikke gennem de systemer vi grundlagde i industi samfundets vugge.
Så vi er nødt til at tænke anderledes, vi er nødt til at bruge hele hjernen, fremfor kun den lineære og logisk tænkning. Da den logiske rationelle tænkning kun skaber systemer som måler i det som kan måles og vejes, hvilket betyder at krop, følelser og vores kontakt til naturen er blevet skippet.
Vi er gennem rationale og effektivitet som er den industrielle revolutions systemtænkning, blevet reduceret til objekter og dele et et samlet maskineri, som styres ensporet af kapitalt og forbrugsvækst.
Vi har fået skippet vores familiesystemer, vores lokale netværk og naboskab, vi er langt væk fra vores naturlige tilknytning til naturen og både dyr og vores ældre er noget vi har ikke længere kontakt til.
Så helhedstænkning og det at tænke i større systemer hvor det handler om formål og mening, foruden at vi skal alle bidrage til mere end blot de økonomiske hjul, med social ansvarlighed, relationer, miljøforbedringer, mindre forbrug og mere kreativ tænkning i at få skabt bæredygtige systemer som ikke slider på mennesker og jorden.
Vi kan ikke løse et problem fra samme niveau, som det er skabt, så skal vi gøre noget, skal vi et niveau op og over det individuelle menneske. Altså sociale sammenhæng og økologisk sammenhæng mellem mennesker, dyr og miljø.
