Når jeg taler om den Levende Organisation, så er det ikke en arbejdsfilosofi alene, så er det en Helheds Ideologi, som ikke skelner imellem arbejde og fritid, eller forskellige ledelse tendenser eller modetemaer i virksomhederne.
Der er ikke noget nyt i at tænke “Det Hele Menneske”
ind i organisationen, men det er nyt, at praktisere dét og være omkring dét, som er udenfor den normale kontrakt, mellem arbejdsgiver og arbejdsmodtager.
Det at det er en ideologi, betyder at det er en måde at leve 100% på.
At det ikke er jeg arbejder fordi jeg skal, eller er nød til det, det er at være committed til at være medskaber af de produkter, ydelser og værdier organisationen står for. Er jeg ikke enig og strider det med mine værdier, så er jeg på vej ud.
Det betyder også, at min familie støtter mig, og min organisation støtter min familie, og jeg støtter min organisation. Det er en 3 enighed, som udgør en samlet organisation som kan være fokuseret på kunderne behov og de fælles behov, vi deler med vores kunder og deres intressenter.
Fælles behov,er “Den Tredje Spiller” som i virkeligheden er vores største arbejdsgiver. Det er det behov vi alle deler, det er det, at vi alle bidrager til en bæredygtig verden, modsat forbruget som vokser uagtet, om vi har energi og resurser i fremtiden eller ej.
Det er ansvar 360° rundt, således at min organisations kunder, har en sekundær interesse i at jeg har det godt og trives i min organisation. Fordi kun når jeg trives optimalt, så har jeg det fornødne overskud i, at tage hånd om sågar det at lade være med at smide skræl i naturen. Ligesom min organisations kunder ikke ønsker at handle med min organisation, hvis vi ikke har en helheds plan over vores eksistens og vores bedrag til den verden vi er en del af både lokalt og globalt.
Det betyder; at driver vi ikke en ansvarlig organisation, med et helhedssyn på produktionen, produktet, råstofferne og hvorfra de kommer, kultur, grøn og økologisk miljø, foruden medarbejderne og deres trivsel, ja så ønsker de slet ikke at handle med os.
Det betyder at alle gør sit bedste og bureaukratiet og kontrolsystemer kan nedsæres betydeligt og derved øge konkurrencen. Det er ofte ledelsen og styresystemerne som bliver flaskehalse for produktivitet og øget effektivitet. Eller jeg kunne fristes til, at sige at bureaukratiet vokser, til der ikke er mere vægplads.
Det er således ikke profit som bliver omdrejningens punktet, men en konvention på at vi skal alle være medskaber af vores verden. Det betyder at aktionærerne ikke længere skal høste på den korte bane, men gennem modet til at reinvester og investere i dette helhedssyn. Det er værdi-båret, da det er frihed, tillid og ansvar, som bliver fundamentet og glæde og trivsel som den sociale kultur.