Den kreative kontrakt

Alt for ofte er det overlevelses projektet,
der tegner sig, for de fleste uskrevne kontrakter.
Uskrevne, fordi ingen vil se og indrømme, at de er slaver af det praktiske liv og at kærlighed og kreativitet kommer sidst i køen.

Af de mere skrevne og bevidste kontrakter, som man tegner, med sig selv, er at stoppe med at ryge, dyrke mere motion, spise mindre kage og nul fastfood. Måske er de ikke helt så bevidst endda og slet ikke skrevet med blæk, fordi mange af disse kontrakter er med påbud og løftede pegefingere. Så lidt humoristisk kunne man sige, at de blev skrevet med skyld og dårlig samvittighed. Det er så her, at det største resultat, bliver til endnu et nederlag med skyld og dårlig samvittighed.

Så lidt klog af skade, eller af de manglende positive resultater, så kunne man jo kikke lidt på projektet og om ikke dét blev sat i gang, på et for spinket grundlag, og det blot er en del af en automat tankegang. Denne evindelige sorte ravn der sidder på skulderen og hakker ubønhørligt i kødet på en selv.

Så hvis projekterne om forandring, skal lykkes med en større succesrate, så lad os lave nogle simple regler.

Formuler ønsket positivt.
Dette er regel nr. 1. Når vi udtaler vores ønske om forandring positivt, så forlader vi den sorte ravn automat snak. Vi forlader også den praktisk-logiske del af hjernen og ryger lige over i “lystcentret”. Alene dét, skaber nogle små lysthormoner og motivationen er diamentralt modsat. Fra tung påbud til let lystig, altså “den gamle sang om pisk eller gulerødder”. Det bliver i stedet for at tænke “jeg vil tabe mig”, så bliver det til “jeg ønsker at være sund og slank”.

Find det højeste formål med forandringen.
Når vi taler om formål i stedet for mål, så inddrager vi en større helhed, med ind i projektet. Hvis mit mål er at blive slank, så står det alene op imod tyk, det står også op imod alt det som smager godt, som jeg nyder, og trøster mig med. Der ligger også et utal af behov, nedenunder det at proppe sig, på en måde, at man bliver overvægtig.
Dog hvis vi snakker om  højeste formål, så indrager vi den største værdi, med vores intention. Det vil sige, at højeste formål ved at være sund og slank er, at man lever længere, mindsker risikoen for blodpropper. Ja at det er muligt at løbe efter sine børnebørn uden iltmaske, og ikke at forglemme forfængeligheden, ved at se lidt godt ud og stadig forblive ens kærestes favorit, samt det at være lidt attraktiv på sine ældre dage.

Hav godt med overskud, når du sætter igang
Når vi har overskud, så er alting lidt nemmere, ja man kan ligefrem være “Hvor svært kan det lige være agtigt”.  Overskud kommer af, at have energi på “kontoen” og den opsparing sker kun, hvis den sorte ravn ikke fylder og knevre løs, om hvad du ikke formår og hvad du mangler. Det vil sige, at du skal have god kontakt, til dine følelser og behov, for at minimere denne “tankekritikker”.  Det at have overskud er meget subjektivt, men fælles for de fleste er, at man gør noget godt for sig selv og tager hånd om sine behov. Man plejer kærligheden så at sige.

Skriv din kreative kontrakt. 
Den kreative kontrakt betyder i alt sin enkelthed, at når vi ikke er på en overlever, og det er automatpiloten der køre rutinerne af, så har vi et kreativt liv, som er nyt og frisk i sine impulser og udtryk. Så når vi fjerner din frygt, dine vaner og dine overlevelsesmønstre, så stå du i dit kreative jeg, der hvor du er autentisk og levende.
Det er denne del af dig, som skal være dén som skriver kontrakten, med lyst, nysgerrighed, en vis barnlig og legende tilgang til projektet.
Her skriver du så alt ned, som kunne være med støttende til et kreativt liv. Motion og det at blive slankere, er ikke negativt i dette kreative felt, det er aktivitet og leg. Når vi så sætte vores ønsker for andre kreative tiltag, såsom hobby og andre lyster, ja så bliver det hele til en aktivt og glædelig tilværelse, og modtanden og modviljen bliver mindre i denne kreative bølge.

Gør det levende.
Tal om det, sæt ord på dine drømme og ønsker, til dine nærmeste og venner, i det mindste dem som vil støtte dig og ikke grine af dig. Lad det blive en aktiv del af dig i nuet, ved at være i disse processer. Forbered det som ikke kan gøre lige her og nu og indrag andre i det. Når andre kommer ind i dine planer, er det ikke planer længere, men en del af en praktisk virkelighed.

Scroll to Top