Alle mennesker har til alle tider, søgt mod helhed og visdom.
Det er vores medfødte evolutionære drift, vi søger det vi har mistet.
Der er et sammenhæng mellem vores materielle verden og vores åndelige sult.
Vi stopper os til gennem mad, alkohol, stoffer, medicin, gøremål, præstationer og motion og jo mere sult opstår der.
Det er som en drift der raser, en evig jagt på at opnå tilfredshed, mæthed i kroppen og få slukket samvittigheden. Samtidig bliver det også til en undgåelse af at mærke følelserne og kroppen med de dybereliggende behov, hvilket giver en slumrende sult på et dybere plan.
Som en svag bulderen som tordenvejr i det fjerne, rumler vores åndelige sult, vi fornemmer instinktiv en større kraft, noget som er større, end det vi lige kan klare på hverdagspraksis, så vi lukker frygtsomt af. Vi bedøver os med vores stof og vores afhængigheder, vi skyller rumlen ned med vanerne og pligterne. Vi motionere, arbejder flittigt, drikker, ryger, tager stoffer/medicin og holder hus og børn, som var denne “bulderen i det fjerne” vores endelige.
Hvilket man jo godt kan sige, at hvis man gå imod ens tav og vaner, for at gå på opdagelse af denne åndelige sult, så dør man, ellers ens automatpilot dør.
Det er når vi stopper op, når vi ikke længere tilfredsstilles ved denne fylder på og bedøver os, at vi har muligheden for at få fat i “Den Hellige Galskab”.
En drift der er større, end vores fortrængnings-kraft, for når vi først opdager, at vi ikke kan miste noget, i en erkendelse af, at tomheden og ensomheden kun vokser gennem vores undgåelser og jagt på det illusoriske lykkeland. Det er her hvor vores overbevisninger ikke længere er mere værdige end gamle klæder, klar til at komme på museum.
Her gribes vi med en fandenivoldskhed og med bevidsthed river vores selvbyggende illusioner ned. Vi gør os klar, til at søge efter “livet”; ufordøjet, uforfalsket, uden spil og evindelige dramaer, et tydeligt og rent nærvær.
Det betyder ofte “All in”, ingen forbehold, ingen gamle bindinger og loyalitets kontrakter, dem som ønsker at drage med i søgen efter oplysthed, efter den ubetingede kærlighed, kan gå med, og er der ingen der tør, så går jeg hele vejen selv.
Dette er “Den Hellige Galskab”, en befrielse og rus af både frygtsom nærvær og en meget sårbar taknemmelighed. Måtte alle blive ramt af denne galskab.
