Vi tiltrækkes af modsætninger og modpoler,
det er hér vi drages og tænder på vores modstykke.
Det er fornuft der tænder på det følelsesmæssige,
Det regel-bundende der tænder på det frie legende,
Det er det utrygge som drages af det trygge,
Det er det barnlige der æres ved det voksne,
Det er det feminine der tænder på det maskuline og omvend naturligvis. Det er det hårde som søger det bløde, det er forvirring der tænder på det ordentlige.
Og selv om der er syntes en del variabler, så bunder det i, at vi som børn enten har tilpasset os eller har eller har gjort modstand mod tilpasning.
Et klassisk rollespil som Peter Pan og Wendy, som er friheden mod ansvarligheden, eller skønheden og udyret, som er det pæne mod det undertippede.
Ja så er der Hans og Grethe, som er søskende forholdet, hvor trygheden er det symbiotisk bindende, uden det erotiske og forskellighed.
Så er der natur barnet Pocahontas og John Smith som det uempatiske ufølsomme, og endelig Ariel som opgiver sit op-hav og ikke har sin egen stemme, den ultimative tilpasning, en model “kvinder der elsker for meget”.
Så selv om der er stor forskel på parterne i disse dramaer, så er der en orden, nemlig den,
at hver tiltræknings par, er blevet forstyrret på samme udviklingstrin.
Derfor bliver de forelsket i hinanden, dét de lukkede ned for og det de forblev, i beskyttelse, passer sammen; Som yin og yang-, uro og upåvirkelig-, hoved og krop-, fornuft og følelser-, og maskulin og feminin.
4 udviklings trin, som giver hvert sit drama og modspil.
Det giver naturligvis også forskellige erotiske dramaer, Hans og Grethe har nok i at være tæt.
Pocahontas og John har masser af konflikter, men mødes i intens seksuel sammensmeltning.
Skønheden og udyret mødes i hed sex, når skønheden giver slip og de kan mødes i enten i vildskab, eller transformerende bevidstheds ekstase.
Det feminine og det maskuline forhold har brug for drama, forskellighed, særlig i stærke modpoler, hun ekstrem feminin ude af trit og takt, og han på maskuline steroider og kontrol.
