Der er intet mere autentisk end en mand der står ved sin uforbeholden kærlighed til sin elskede.
Det at han er ærlig, nærværende, kærlig og giver sin tid og opmærksomhed til dig, og ganske tør at erklærer sin uforbeholdne kærlighed til dig.
For ham der kan det, må han kende sine sår, og de slag der har modnet ham. Modnet han til at blive sig selv bevidst, både hvad han har gjort af skade, både mod andre og særligt sig selv. Han har gjort kassen op, og både accepteret og tilgivet din fortid.
Derfor er han frygtløs, han frygter ikke afslag, han frygter ikke at blive udstødt, lukket ude, ekskluderet for han ved at hans manuskript er ene og alene afhængig af hans evne til at skabe sin historie, og at det er ham der skriver sine relationer ind i historien.
Og når han har skrevet dig ind i sit eventyr, ef du ikke i tvivl om hvor du står og hvad han byder dig ind til.
Du er ikke i tvivl om, at beder du om han støtte og hjælp, så er han der for fuld styrke. Her er han din special styrke som sætter ind, med hvad det måtte kræve, her er han elitestyrken i dit dit forsvar.
Og netop her kan du træde ud af dine evige bekymringer, dine forbehold og dit til tider kroniske forsvar. Han er tydelig og deri bliver du sat fri til at kunne være dig med din sårbarhed og det at røre dig hjertes essens.
Han kan hvile i sig selv og sætter gerne ord på hvad der optager han, både i den visionære afdeling og i den følsomme, han er ikke bange for at vise sin sorg og msn er ikke i tvivl om hvad som rammer hans retfærdighedssans.
I kærlighed og seksualitet er han både sulten og givende, både kontant og blid, rytmisk og stikker dybt i åndens biologi og fantasi.
Han bor i enhver mand, og han kommer frem gennem smerte og accept, han skal fødes gennem nærværet og nødvendighedens love, og først når han ef klar til at tage friheden og ansvaret på sine skuldre.
Så giv han aldrig plads til smutte udenom sin egen manddoms prøve.
