Vi er ikke lige som mennesker, ej heller i køn eller i kultur og hverken livet eller verden er retfærdig.
Hvad vi ønsker ER ligeværdighed, at kunne står i ligeværdige forhold til hinanden.
Det kræver dog at vi selv står i et ligeværdigt forhold
til os selv. At vi kan stå i et balanceret forhold til retfærdigt kritik og selvaccept. At vi både kan give os selv anerkendelse og tilgivelse.
Vi har dog alle muligheder, flere end vi kan gribe,
alle har vi potentiale, ligeledes større end vi kan udfolde og alle har vi fordele, evner og færdigheder.
Det kræver dog at du finder dem i dig selv, og ikke bruger energi på sammenligner dig med andre, eller fokusere på hvad andre kan, som du ikke mestre.
Alle har vi en Mester i os, alle har vi en lidenskab og når de to størrelser arbejder sammen, så er der en bæredygtighed, som er unik, og som ikke kan måles med andre.
I det kontekst, så er det uden betydningen om hvad andre kan og tænker, de må gøre hvad de har lyst til, så længe de ikke forstyrre dit forehavende, din mission og din lidenskab.
Så skulle du ønske noget for dine børn, så lær dem at livet og verden ikke er retfærdig, men i skjulte indre, findes der en ild, en lidenskab, et værdifuldt formål, det bor under frygten, fortvivlelsen, uretfærdigheden, og de mislykkede forsøg.
Men tør vi ikke at mærke dét smertelige ved at være i livet, så finder vi aldrig hverken lidenskab eller vores mission i livet.
