Hvis vi skal tage en af de helt store årsager til at vi går galt af hinanden i parforholdet, så handler det faktisk slet ikke om parterne, men hvad de har taget skjult med, ind i forholdet.
Vi kunne kalde det for en af grundstenene på konflikter både i parforholdet, men i alle forhold og stridigheder. For det er i virkeligheden uvidenhed, som bringer os ud af kurs, sammen med den usikkerhed, der opstår når vi ikke har styr på tingene. Det er her på denne uvidenhed og usikkerhedens afsæt, at vi begynder at tolke og tillægge andre vores skjulte og ofte frygtsomme katastrofefantasier.
For det er hvad vi tænker og tillægger andre, der er afgørende for om vores møde bliver et åbent og ærligt møde.
Vi ønsker os jo det det bedste og det smukkeste til os selv og ofte tager vi selv pladsen, altså hovedrollen, og da alting har en modpol, en skygge, så er det nemt at projicer disse skygger over i modparten. Det vi “finder” forskelligt for os selv, det vi ikke bryder os om og finder anderledes, egoistiske og umenneskeligt.
Forskelligheden mellem os, kan både være spændende og det kan være frastødende, eller mere korrekt; det handler om der er sympati eller antipati for det man ser.
Det er ofte i vores umiddelbare første møde, vi på få sekunder, afgøre om det er ven eller fjende, det er vores ur-hjerne og overlevelsesinstinkter som arbejder selvstændigt og forsvarsberedt. Her vækkes vi af sympati eller antipati, og herfra vækkes vores vurderende hjerne som begynder at tænke og finde ud af hvorfor vi vækkes af dét vi gør. Altså vores fornufthjerne finder årsager for, hvorfor vi ikke er trygge i dette første møde, eller om vi tænder lidt forelsket i det vi ser. Årsagerne bestemmes af hvad vi mærker, og mærker vi en seksuel tiltrækning, så søger vi efter positive sympatier, Eks. hun har de skønneste øjne, lækker krop mv. og nogen gange så finder vi irrationelle dele at projicerer vores kærlighed på, “fingrene”, “de sødeste ører”, eller noget andet.
Dette er jo i den skønne afdeling for projektioner, altså at kaste vores kærlighed på, hvilket betyder at vores indre dybe kærlighed vækkes af noget ydre skønt. Vi kan sige, at vi ser vores kærlighed reflekterer i modpartens øjne, og i nogle tilfælde i disse første kærlige møder, kan vi vækkes af noget der virkelig virker genkendeligt, som at møde en gammel sjæleven. Og sådan er det også vi genser vores dybe kærlighed i vores indre og dette lys/denne varme/reflektere eller stråler mod og oplyser denne nye ukendte spændende person.
Det er den skønne afdeling, fordi det er afdelingen for forelskelse, det er altid både nemt og rart at gå på opdagelse i. Paradoksalt siger vi at forelskelsen gør blind, men i virkeligheden, så ser vi også at her er der en mulig partner, som faktisk har et dybtliggende match til os, et math som på mange måder og niveauer passer både i kærlighed og værdier, og også et match på dét den ene har mindre af i personligheden, har den anden rigeligt af, eks selvtillid, eller som i selvudslettende/krævende hjælpsom/hjælpeløs mv.
Så forelskelse er på mange måder At se det skønne i en partner som vi har fået undertrykt i os selv og i mødet med en partner som har samme grundmatch som os selv, opstår det magiske i at sammen står de forelskede som et helt og fuldstændigt menneske, de samles og de forstår det uforståelige, og parrigsritualerne er i gang.
Kort fortalt, så forelsker vi os i det genkendelige som os selv, eller i det glemte i os selv, således at vi ser og møder i en match-partner, er noget af det vi selv rummer, genkendeligt eller for længst glemt, eller mere korrekt, sider af os selv som vi fik pakket ned i opdragelsen og tilpasningens navn.
Det er det som gør at vi kikker ind og klikker sammen og for en tid, så går englekoret med os og synger for os.
Som skrevet så er forelskelsen i den gode afdeling, for når forelskelsen damper af, og det gør den indenfor de første 1-2 år, så lukker vi igen hjertet, eller vores forsvar lukker af for at beskytte vores hjerte i frygt for at blive såret. Det er her denne hjertelige og hjertenære afdeling lukker og vi står lidt lukkede og lidt fortumlet og ofte misforstået af vores partner.
Det er her konflikterne starter eller misforståelserne, for begge partere føler sig misforstået,
men da frygten for at miste kærligheden er stor, så slås man for sin ret til at være “god nok til at blive elsket”.
Den enkelte forklaring er at forholdet har delt sig, de står ikke længere som et helt og vidunderligt Vi, og det vi før beundrede hos vores partner, er nu noget der pisser os af.
Det som her sker, er at vi beundre det i vores partner, som vi ikke selv måtte være som barn, og når vi ikke længere har fat i kærligheden, så er det frygten der bestemmer og så gør vi ved vores partner, som blev gjort ved os. Vi forsøger at undertrykke det adfærd, som vi finder utrykt.
