DE PURITANSKE VERS
Vi støder os på hinanden, om vi vil det eller ej.
Ytringsfriheden er blevet et våben, en digital guerillakrig,
hvor alle ønsker at ytre sig, men få er frie, til at tage det ansvar som følger med friheden.
Alle har en mening om alting, men om det giver mening i et større sammenhæng, er ikke længere målet,
Det handler ikke længere om, at det skal give mening og hænge sammen, men Menig er reduceret til en privat sag, som skal forsvares.
Debat er blevet en individuel sport,
Det handler om at score i at have ret, at fremstå enten helgen eller i det mindste forurettet
Det handler ikke om solidaritet, men om at blotte skammens skyggesider hos modstanderne
Alle er vi udsatte, alle har vi været udsat og derved ofre.
Så længe vi kæmper, så længe tager vi vores ofre med ind i kampen.
Nemt er det at pege på dén som rammer dine gamle sår,
men at kæmpe for alene for at vogte den uundgåelige smerte, tjener end ikke dig selv.
Du står på at skulle være særegen og helt speciel,
ingen forstår dig helt og der findes ingen ord, der beskriver dit kongerige, fortvivlende er det,
at blive misforstået, ikke at blive mødt med specielle kår,
Smertelig er det at finde sig selv udenfor, forsmået og isoleret i glemslens ensomme tårn.
At være udsat komme let, i at være iscenesat,
at altid skulle fremstå ganske perfekt, bare et enkelt fejltrin, kan ende i et skrig, et endeløst fald fra scenens ukendte kant, i skammen dybe fald, mod livets grundvilkår, det at skulle træde i mørke og derved ved siden af, de scenekendte valg.
Kønskamp, mobning og krænkelser,
vi har alle ret til at føle os krænkede, både på andres og egne vegne, men hvor er retten til at stå sammen, retten til at stå op for hinanden og passe på hinanden og retten til at sige fra.
Vi står ikke længere i hinandens manuskript, ukendte står vi enten
i en truende position eller på grænsen af hysteri.
Fremmedgjort forbliver vi i vores egen biografi,
kronisk forsvarsparate, vogter vi vores sårbare indre barn.
Et skrøbeligt værn som alene kan trues med sympati,
så hellere træne i at gøre sig fri.