De kritiske filtre.
Vi har dem alle i større eller mindre grad.
De kritiske filtre som hele tiden holder os tilbage i sproget, i måden vi taler på, i handlinger.
I al vores gøren og laden, har vi vores dommer med, til at dømme vores ord og handlinger på forhånd.
Nogen har endda et helt kor af dømmende jurymedlemmer, som hver især har deres moral kodeks, på hvad man bør og ikke bør gøre.
Der er også et paradoks i dette, for ingen ønsker den dommer eller kritiker, der sidder på skulderen, men ikke mange erklærer krig mod denne selvbestaltede dommer. Mange går slet ikke på opdagelse i deres sind, for at få styr på denne kritiske del, der hele tiden spyr overbemyndigelse ud i sindet.
At denne kritiker sidder i erindringen og er et biprodukt af dårlig opdragelse, kan vi først se, når vi er fri af denne kritiske bevågenhed. Det som er mere interessant er; Hvem er vi, når vi ikke har denne begrænsning?
Et er; at vi kan sige at vi har et lavt selvværd, når vi er undertrykte af denne evindelige selvkritiske tyran, men hvad hvis den blev for evigt tavs?
Vores undertrykte jeg vil naturligt vokse og vi vil dyrke de positive sider af os selv og vi ville også kunne se dem i et klart og tydeligt spejl!
Vi vil stå et positivt lys og havde en klar fornemmelse af at være ok og helt i orden og vi ville vel også være en del af vores egen kærlighed og derved være kærlige i vores handlinger. Frygten må også forsvinde, for hvad er der i virkeligheden at være bange for, hvis vi er gennemgående i orden?
Så når kritikken forstummer, er vi kommet til vores endelige destination og er derved fri af sindets tyranni.
Slutteligt vil jeg citere et citat fra koranen som utrykker det enkelt:
Vælg din indstilling med omhu,
For den påvirker dine tanker.
Vælg dine tanker med omhu,
For de påvirker dine ord.
Vælg dine ord med omhu,
For de påvirker dine handlinger.
Vælg dine handlinger med omhu,
For de påvirker dine oplevelser.
