Hver 4. Klient i min praksis er ung i alderen 25-26 år,
For bare få år siden, havde jeg måske en enkelt ung om ugen.
Deres problematik er ikke til at tage fejl af, og er tæt på at være identiske.
De er fortvivlede, forvirrede, modløse og har angst og kronisk stres.
De er fortvivlede, fordi de ikke ved hvad de skal, hvem de er og hvad som er vigtigt.
Det er som om alt bliver lige-vigtigt og i virkeligheden ligegyldigt, for har de ikke værdien i dem selv,
ja så bliver alt ligegyldigt.
Alt deres liv ligger i den sociale kontekst, de er på 24/7, i præstationer og show off.
Deres Mindset køre på repeat i de sociale cirkler, “hvad er smart og rigtigt? hvad tænker andre? og hvordan ser jeg ud? hvordan gør jeg mig i alle situationer? hvad skal jeg leve af? hvad med kæreste?”
Det hele sat på spidsen i rigtig eller forkert, og
forkert er skamfuldt og det samme som “døden” i det mindste “udstødt”.
Det hele bliver ydere styret, som var det på en teaterscene, uden sceneskift, eller fridage, fritid.
Så selvfølge koger hjernen over og relæet popper sikringerne, ingen kan være på hele tiden.
Vi ved fra læringsrummet, at man kan være koncentreret i 45 minutter, så er der brug for en pause.
Så klart at de unge falder udover scenekanten, og ned i “afgrunden”, som de ikke kender.
De kender heller ikke deres eget følelses rum, og de værdier som kommer indefra.
Deres indre kompas er ikke foldet ud, de er uden retning, og uden motor (motivation og vilje).
De er manipuleret til at tro, at de kan være hvem som helst og scenen er deres, og de kan gøre hvad de vil.
Og det er både rigtigt og forkert (forvirringen)
for scenen er ikke deres, den er bygget i den sociale bevidsthed, uden at de har fat i deres egen selvforståelse. Hvilket betyder, at uden et “jeg” på scenen, ja så er de mere et “spøgelse” blandt de levende.
Som at blive kastet nøgen ind på en scene uden manuskript og uden styrkende relationer.
For vi kan ikke have styrkende relationer, uden at have fat i sig selv.
Så ja de unge er ramt på de store eksistentielle spørgsmål, “hvem er jeg? hvad er mit virke i livet?
Hvad er livet værd?”
Det er livsbekræftende, at hjælpe de unge med at skrive deres eget manuskript.
Det er ikke en svær opgang, det er en ærlig opgave, og ærligheden er både nøglen og vejen ud af denne absurde komedie.
