Gennem mit virke som psykoterapeut og parterapeut, har jeg sammenfattet nogle bud som kan være retningsgivende for parforhold om i hvilken retning de skal sætte ind på og hvad som er vigtigt at arbejde med.
Hvis man ønsker et levende og dynamisk parforhold, så er det nødvendigt at se parforholdet i et udviklingsperspektiv.
At parforholdet har nogle spilleregler og nogle ønsker at leve efter, samtidig med at der skabes rum i nuet, til bare at være, være sammen fri af forsvar, overlevelse og praktiske gøremål.
- Skab en grundlov for hvordan I skal behandle hinanden.
Hvis ikke vi har grænser for hvordan vi opføre os mod hinanden, så kan vi jo ikke vide hvorfra og hvortil vores forholds grænser går imellem sund og usundt. Det skal være overvejende positivt at være i et forhold, vi skal jo ikke være i noget, hvor vi er bedre tjent med at være foruden. Det sker kun ved at være klar på hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi taler til hinanden.
- Sæt udviklingen og respekt som højeste formål i forholdet.
Vi er nødt til at skabe nogle værdier som ligger højere end individet. Alt det som er glædeligt forstærkes imellem 2 mennesker, ligesom kærlighed kan være en stærk affære og det højeste mellem 2 elskende. Så hvis vi sætte værdi på disse følelser imellem os, så er de jo af større værdi, end vi kan finde i os selv. Så det som måtte være større end mit ”jeg” og rummer kærlighed og følelser skal både respekteres og udvikles.
- Skab tillid gennem ansvarlig kommunikation.
Ved at bruge sproget på en ordenligt og respektfuld måde, skaber vi tillid i nuet. Mange af os har fået en del skår i vores basis tillid fra dem omkring os, særligt af dem som har stået os nær. Så det er ikke sikkert at vi har den tillid, der skal til for at kunne være i nærkontakt. Denne tillid kan opøves gennem ansvarligt kommunikation, på en måde hvor vi ikke angriber hinanden i vrede og konflikter ikke vokser og kommer for langt af sporet.
- Udlad at dømme og fordømme, du har ikke mere ret end din partner.
Vurderinger og domme over vores partner er ikke hensigtsmæssige hvis vi ønsker et modent og kærligt parforhold. I det vi dømmer vores partner, så bliver vi til en løftet pegefinger og så begynder vi at aktivere skyld i vores partner og der er næsten garanti for at det starter en konflikt. Det er heller ikke en ansvarlig måde at kommunikere på, desuden er der ikke mange der kan tale om succes ved at dømme og fordømme deres partner.
- Løft dig ikke over eller dyk under din partner.
Det er når vi hæver os over vores partner, at vi gør os til noget bedre end vores partner, eller vi bliver til forældre. Det giver alt andet en god kontakt og det ødelægger den ligeværdighed, der skal være niveauet for et godt og sundt parforhold. Mange af de uoverensstemmelser der hersker i et parforhold, stammer fra denne skæve fordeling af parterne i parforholdet. Den ene bliver overansvarlig og den anden ønsker sig frihed og trækker sig væk fra pligterne.
- Se bag om kritik, se smerten fra det udækkede behov.
Bag enhver kritik i et parforhold ligger en frustration, og bag enhver frustration ligger en smerte som er forbundet med et kærlighedstab. Dette svigt rummer en længsel om et nærvær, et høre til og væren elsket og accepteret. En citat kunne lyde; ”Elsk mig når jeg mindst fortjener det, da det er her jeg mest har brug for det”. Sværest er det at se denne scenarie, da vi når, at føle os angrebet, misforstået og forrådt.
- Konflikt er vækst der presser sig på.
Konflikter er ofte i den spæde start, blot et udtryk for forskellighed, eller noget som er undertrykt som presser sig på, det være sig behov. Det kan også godt være gamle smertepunkter der bliver trykket på, og gamle scenerier udspiller sig på den indre projekter.
- Dyrk hinanden gennem nysgerrighed, passion og lidenskab.
Parforholdet skal dyrkes og vedligeholdes, livet og samlivet er en ubrudt bevægelse fra vugge til grav, så i det øjeblik vi ikke bevæger os indbyrdes, indtræffer en passiv ”død”. Som bliver sværere at vække til bevægelse jo længer tid der går. Det gælder både venskabet i parforholdet, den seksuelle glød, som ikke skal gå ud og begejstringen ved at skabe nyt liv og holde gang i det som vi til stadighed begejstres over.
- Lev hver dag som den hørte til den sidste sommer i livet.
Vi er på vej mod livets ende, vi fødes og vi dør, det er eneste sikre her i livet. Døden er blevet et tabu og det er noget som er skubbet ud i det som næsten er utænkeligt. Hvis vi levede mere bevidste med døden som passagerer, ville mange små ubetydelige konflikter være undgået og vi ville søge nærhed og kaste os mere ud i eventyr og leg, end hvad ellers gør.
- Skab store drømme sammen
”Sigt efter stjerne og måske I rammer månen”. Klart at vi kan ikke gøre alle vores drømme til virkelighed, men så længe vi drømmer så længe har vi noget at sigte efter. Al forskning viser at det er ikke drømmene vi lider af, men det er når vi ikke forfølger vores drømme, at det kommer til at gøre ondt. Det er drømmene der skaber liv og det er drømmene der når de er stærke nok, det der gør at vi drager af sted mod det som er for os ukendt.
