“Danskheden” er tæt på at forsvinde, ikke fordi vi bliver udvandet af indvandre, eller andre påvirkninger udefra, men alene, fordi vi er blevet overfladiske, egoistiske, selvoptaget, og at vi som land, har sovet i timen, når det gælder sammenhold, næstekærlighed, broderskab, service, ønsket om at bidrage og endeligt kampen for et bedre sted at leve….
Vi har haft nok, til at kunne gøre hvad der passer os, vi har haft råd til at vælge forældre og familien fra, alene fordi vi ikke fik alt og troede på, at vi kunne gøre det bedre. Derved gav vi vores børn, alt dét vi ikke selv fik, vi gav dem alt og deri fik De intet, intet at kæmpe for, intet at bidrage med, intet at skulle leve op til. De fik måske første pladsen, men ingen plads i et større system og større sammenhæng, hvilket gør, at De ikke mester dét mest basale og langt fra modet til at gå igennem det svære, for at finde deres plads, fremmedgjort i den verden, som skal være deres egen…
Hvis vi kikkede på “Danskheden” som en “social værdi” og ikke en national-ret eller en “dem og os” så kunne vi måske samles i en større forståelse for, at vi alle har noget at bidrage med, unge som gamle, gule, brune, muslimer, faglige og ufaglige, da sociale værdier er noget som skabes og ikke kan arves…
Vi ser nedsættene på invandre som ikke integreres og at milliader af kroner spildes på integration, men hvad er det vi forsøger at sælge? hvad er det vi har, som som er af værdi? jo vi har velfærd og sociale pengekasser som de tager pænt imod og de lærer vel også at finde vej i den sociale jungle, trods sproglige strabadser, men det er måske også dét eneste de kan få (og af nød og fordi de kan), for “Danskheden” er ikke noget hverken stat eller kommune kan levere, andet end teoretisk.
Næ “Danskheden” er noget de kan få af dig og mig, hvis kun vi dog husker, hvad dét er og vi kan ikke leverer varen, før vi har givet den tilbage til vores ældre, vores børn og naboen ved siden af.
Jeg tror på at “Danskheden” er et sammenhæng, en rummelighed og en åbenhed, både for forskellighed, skævhed og naturligvis også udad, mod verden.
At vi klare tingene selv og i fællesskab, at vi bidrager til fælles bedste og at vi skal være her alle sammen og ikke mindst, at alle har noget at bidrage med.
Og ikke mindst, at vi står sammen om at slå ned mod dét som truer vores Danskhed, ikke ved at tro på, at det klare” Big Mother”, myndigheder eller politi, men at det er dig og mig som skal sige fra og passer på dét som er vores….