Danmark hvad sker der lige??
Tonen er rå, retorikkens grundtone er som “Det vil jeg skide på”.
Ingen søger konsensus, Om det er sandt eller lovligt er ikke vigtigt, bare vi kan finde den vinkel der passer os bedst, og en vi kan slå med.
–
Vi rammer bunden af ubehøvlet og møg urimelig nedværdigende sprog og dårlig opførsel. Vi svines til, hvis vi tager et standpunkt, en politisk holdning.
–
Vi splittes som mennesker ad, det er “enten eller”, “sort eller hvidt”, “ven eller fjende”; “Død dit svin, fede luder, luk røven din fede narrøv, gå ud i skoven og hæng dig selv”.
For hvad? Hvor kommer den hadske retorik fra?
Hvem har gjort dig så skummende forurettet? Hvem har krænket dig så hårdt?
Er det fordi du ikke har fundet din rette plads? Eller nærmere dit kongedømme? Får du ikke det som du har fortjent?
Er det for hård? Alt for uretfærdigt?
Er du blevet hyldet som en kongesøn eller dronningens datter, uden at få hæder, magt og rigdom?
–
Hvem er det, som i virkeligheden har svigtet? Hvem har fortalt dig at livet er en leg og at du nok skal blive til noget stort?
Hvem har svigtet dig i, ikke at fortælle dig at verden er uretfærdigt, og at du skal yde for at få noget? Og kæmpe for at opnå mere end det basale?
Faktisk er det at yde-, det at bidrage, er at række ud ikke for at få men at give, og derved samles vi, som et net, Et samfund, mennesker som deltager og spiller en rolle, en vigtig en af slagsen.
–
Er vores velfærdssystem, bliver et Tag-selv-bord, hvor det hele handler om at få og i forsøget i at blive fyldt op.
Er vores velfærdssystem blevet forstoppet som en bulimisk forstyrrelse, hvor man skovler til sig og kaster op, både det ufordøjede og den urummelige skyld og skam?
–
Vores gamle tilpassede samfund er forsøgt sat fri, men effekten er langt fra fri, men VILD, utæmmet, instinktiv, barbarisk og uden evnen til at udskyde behov og instinkter.
–
Skuffelser, skam og skyld er en del af dannelsen og en sund tilpasningen, og uden smerte er det svært, at vokse og modnes,
og skånes vi for det, ja så sidder vi fast i en umoden tilgang til verden.
–
Kun et umodent menneske krænker andre og kun dem de kan slippe afsted med at krænke.
Modenhed står ikke til forfald, eller lader sig tryne.
Hævnen er sød for den som kan vente og sætte ind dér hvor retten sker fyldest, fordi både lov og orden, er sat af modne respektfulde mennesker.
–
Verden er umoden og derfor i forfald og splittelse, da ingen har myndighed nok til, at få alle med og tage deres andel og ansvar for at skabe det samfund vi alle ønsker at være en del af.
