Buddha var kun et menneske.
Sådan siger mange munke, når de på Buddhas fødselsdag, stikker over murene på klostrene, for at komme en tur i byen og få sig en enkelt fridag.
Buddha var opsat på at blive lykkelig, eller fri af lidelser. Det gjorde han fordi han opdagede, at mennesker både var dødelige og på mange måder led med sygdom og andre lidelser. Nogle af disse lidelser var ofte forbundet med utilfredshed og med ønsket om mere end man besad, altså et begær for noget mere, større bedre.
Buddha blev et oplyst menneske og på mange måder kan vi lære af hans proces,
noget om den åndelige udviklings vej.
Måske bliver vi ikke oplyste som Buddha, men vi kan udvide vores bevidsthed, på en måde at vi ikke lider, derved også finder roen, kærligheden.
Denne bevidsthed, er ikke kun for åndelige munke og Åndelige Højheder, men er muligt, hvis man arbejder seriøst med sin åndelige udvikling.
Vi kan sætte denne proces op i 7 faser, som går fra barnets lykkelige uvidenhed, til at være tilfreds og i balance med sig selv og i bedste tilfælde blive oplyst..
- Lykkelig uvidende
Buddha var en prins, som var beskyttet af sine forældre, og var på mange måder i en tryg og sikker verden bag dette fyrstedømmes høje mure. En dag som ung dreng, er han ude og køre med slottets private chauffør. Han fik set hvordan verden ser ud, på den anden side af murene. Til stort chokerende oplevelse ser han en fattig tigger, En der er død og En som er meget syg. - Chok
Det giver ham en chok, fordi han troede at alle mennesker var lykkelige og var i samme fine situation, som ham selv. Denne forfærdelse oplever mange børn når de “vågner” op til virkelighedens verden, gennem det at opdage, at verden ikke er som de troede. Enten ved at får skæld ud, øretæver, eller på anden måde får en chokoplevelse. For et barn, er det som at få revet tæppet væk under fødderne, og i værste tilfælde, så forsvinder deres barndom og frygtsom indtræder i en usikker og farlig verden. - Ulykkelig
Det kan på ét plan være svært at være lykkelig, når man ved, at andre lider og har det svært. På dette sted fornægter man lyksaligheder, fordi man lider eller sympatisere med dem som lider. Man ser det ofte i teenagertiden, hvor unge nægter at nyde, eller får et destruktivt adfærd, fordi de er oprevet over uretfærdigheder, og måske endda fordi at forældrene, ikke gør noget ved det (ikke kan). Magtesløshed er et tema i denne fase, og her bliver man medlidende, med dem som lider. Det føre dog intet med sig, og som Einstein og vist også Bateson beskriver systemer, så kan man ikke løse et problem, fra samme niveau af.
Så det duer ikke, hvis en er ulykkelig, at vi ikke forsøger at gå lykkens gang og derigennem forsøger at viser vejen, til dem som lider. - Søgefasen
Når vi har sympatiseret med de lidende og har prøver at redde dem og vi finder ud af at det ikke virker og vi ikke kan redde andre mennesker. Så bliver vi frustreret og vi søge svar og løsninger, på de lidelser vi støder på. Vores åndelige vej tager for alvor form. Vi ved nu, at vi er magtesløse og ikke har de fornødne erfaringer til, at ændre tingenes gang og tilstand. Vi begynder at søge efter svar på livets meningsløse forstillinger og søge lindring gennem skrifter og kloge tænkere. - Vildfarelse
Vildfarelse bestå i at vi tror vi kan ændre os, til noget andet end det vi er. Det sker gennem lydighed, træning i godhed og en masse forskrifter på hvordan man bliver lykkelig. Alt sammen noget som andre påskriver og prædiker for os. Vi fylder os med en masse teori og ammestue spådomme, og kommer ikke videre, men fyldes mere af utilstrækkelighed over ikke at kunne få det praktiseret. - Vejen hjem
Efter vildfarelse, opdager vi, at vi kan ikke på længere sigt, kan være noget andet end det vi er. Vi opdager, at vi har slugt opfattelser, som ikke stemmer overens med virkeligheden og vores eget inderst. Alle fik stræbt efter uovervindelighed, materielle værdier, status eller gik efter beundring og det at blive beæret og begæret. Efter den endelige krise, eller sjælens lange nat, står vi op, frygtløse og smider alt væk, som ikke har med vores indre essentielle følelser at gøre, såsom taknemmelighed, ydmyghed, kærlighed og ønsket om at give og bidrage. - Oplyst
Når vi har trænet og tæmmet vores syge sind, som ikke har fat i vores indre rødder og værdier, er det ikke længere muligt at forføre os. Vi har fat i vores indre lykke og har indrettet os på at skabe, give og hvile og være sammen med dem som beriger os og som vi kan berige.
