Venner vær ærlige
Bør vores broderskab ikke stikke en kende dybere?
Vi bliver nødt til at risikere at stå frem, for at være os selv bekendt
Kære ligemænd, ægte mod kræver tab, for at vinde
Ægte mod, skaber ærefrygt og dyb respekt
Se dig selv i spejlet, er det med respekt, er det med selverkendelse i et rent spejl
Hvis vi ikke kæmper og drager mod det vi værdsætter
så ser vi aldrig, det vi lever for,
så forbliver vi levende døde
Heller dø i kamp, end at være et sukkende spøgelse
Hvis ikke nu, så aldrig, slip det du står med,
det er allerede i forfald, giv slip og giv dig selv til kende.
Rejst dig op min kære bror, så jeg kan kende dig
Lad os sammen, drage mod det, vi værdsætter
Lad stå sammen for at samles, i stedet for at lade stå til, delte og fremmedgjorte
Mand dig op, står frem, med det du vil leve for,
Hvad er du klar til at leve for, hvad er du villig til at dø for?
Hvad skal med og hvad skal ikke med ombord
Hvad holder dig oppe, når alt ser sortest ud…
Mand hvem er du uden mission?,
Hvad er det værd, hvis du intet har at kæmpe for?
Mand stå ved, for hvis du ikke har noget at kæmpe for,
kunne du være hvem som helst,
og alt og alle omkring dig, står som værdiløs…
