Indenfor Zen buddhismen findes der et begreb “At se verden med nye øjne”. 6 små ord som i virkeligheden beskriver alt hvad der er værd at vide om livet, det er rejsen hjem til sig selv, det er en bid af noget evigt, det er indfrielsen af alle ønsker samlet i blot at være et med det som er.
Det er ophævelsen af lidelser, længsler og illusionerne, det er ophævelsen af stræben efter rusen, suset, skriget og succesen.
Vi har i vores evolutionære overlevelse, en del filtre som holder os til det vi kender og har en vis modstand mod det vi ikke kender, og navnligt mod det vi tidligere har mødt som har gjort ond.
Det betyder at vi ikke ser verden som verden ser ud, men vi ser verden som den bør se ud for at vi kan slappe af. Enten i her er der fred, eller også med at skue efter fjender og fare.
Vi har i vores evolutionære overlevelse, en del filtre som holder os til det vi kender og har en vis modstand mod det vi ikke kender, og navnligt mod det vi tidligere har mødt som har gjort ond.
Det betyder at vi ikke ser verden som verden ser ud, men vi ser verden som den bør se ud for at vi kan slappe af. Enten i her er der fred, eller også med at skue efter fjender og fare.
At se verden med nye øjne, er hele dette overlevelses system, brudt ned, vi har været igennem dødens dal, vi har haft sjælens lange nat, vi har sørget, vi har grædt de 1000 salte tårer, vi har grinet så vi slap alt. Vi har stået på erkendelsens bjerg og set at at det hele er blot et skuespil, og vi bestemmer selv om det skal være et lystspil eller en tragedie. Vi har erkendt at frygten sætter scenen til tragedierne og kærligheden sletter hvert et spor og vi bliver i stand til at elske på trods. Tilgivelsen er ikke længere nødvendigt, for der er intet et tilgive, intet at forgive, vi slipper det levede liv. Det er her vi ved at liv koster liv, og en dag levet en dag kaster vi i flammerne. Intet at samle intet at spore, blot nysgerrige som et barn, som ikke endnu har oplevet andet end kærlighed.
Det er her vi ser verden med nye øjne.