Kyosei er en japansk filosofi og betyder;
“At leve og arbejde sammen for det fælles bedste”.
Det er som navnet, en filosofi, hvor fokus ligger lige imellem jeg, du, dem og de næste.
Et fokus på fællesskabets bedste, hvilket betyder at tage ansvar både for mig selv og mine. Jo mere man reflekterer på det, “At arbejde og leve til fælles bedste”, jo mere giver det mening, en dyb mening. Vi kunne sige; “Det handler ikke om dig, det handler ikke om mig, det handler om både dig og mig. Det handler ikke om at leve, det handler ikke om at arbejde. Det handler både om at leve og arbejde for dig og for mig”.
Fokusset ligger ofte med en enten/eller og i selvfølgelig overvejende på til mig og mit. Det sker jo i overlevelsens navn og i effektivitetens navn. Jo mere travlt man har, jo mere tunnelsyn eller snæversynet bliver vi. Forståeligt nok som en overlevelsesmekanisme, jeg skal jo ikke glemme at skaffe føde, fordi jeg bliver distraheret i leg og ligegyldigheder.
Men selv i dyrenes verden, har flokken større overlevelsesgrad ved at samarbejde, så som ulvene som jager ofte i flok. Så det må være en blanding af primitiv overlevelse strategi og egoisme, der gør at vi ofte nøjes med at holde fokus på vores egen vinding.
Så arbejder vi for at holde fri? knokler vi for at blive elsket?
Holder vi rigtigt fri? Bliver vi virkelig elsket? og hvis vi ikke er ordentligt til stede, hvad står så tilbage for at blive elsket?
Så hvis vi vender det om, og tager kærligheden som første prioritet, så bliver det nemmere at finde et Du og Jeg. Formålet med at arbejde, må jo være for at støtte op om vores Du og Jeg og ikke som en bedøvelse.
Vi er ved at være et socialt fattigt land, så individualismen står for forfald, vi skal tilbage til fællesskab og sameksistens. Det gøres ikke ved at sætte mig
selv tilside for fællesskabet, men ved at inkludere mig i det jeg gør. Jeg gør det både for mig og for dig, en både og. Det er her den nye bevidsthed for os som mennesker tager et skidt, nemlig i at være i mere end dualitetens (enten eller) vold. Det bliver til både du og jeg og os, samt både forpligtelse og frihed. At vi sætter hinanden fri for at kunne være frie sammen, at jeg er ikke fri før du er fri. For hvad nytter det hvis jeg har fri og alle andre ikke er frie til at kunne være sammen med mig…
“Det handler om dig, det handler om mig og
det handler om vores verden”