Det er ikke fordi det er rart at arbejde med folk i dyb krise,
men i enhver krise findes kimen til en dyb og uendelig fred og
i mødet med dette uendelige og ubeskrivelige, er alt tilgængeligt, nærvær, kærlighed og ikke mindst taknemmelighed.
Det er som om at dette uendelige rum ikke er muligt at komme i kontakt med, uden eksistentielle smerte og kriser.
Så ligningen kunne lyde “Intet tabt intet vundet”, for hvis ikke vi kender smerten ved kærlighedstab, kan vi ikke prise dens værdi og dens ophav.
Så jeg er taknemmelig for de slag og øretæver mit liv har bragt mig, for ellers havde mit møde med kriser, ikke åbnet vejen for dette uendelige nærvær. Så havde jeg været mest af alt, konfliktsky og eneste uendelige havde været min evige trang til søde sager. ;O)
