Angst og bekymring er på alle måder symptomer på det moderne liv, hvor tingene går stærkt, og verdens gang glider forbi vores digitale vinduer. Alle faner står åbne i vores sinds programmer. Vi er forbundet, og digitalt kan alle kommunikere med os og forventer svar og handling.
Vi lever således på kanten af sindets kapacitet og får ikke brugt kroppens programmer. Det er her, vi har skellet mellem sindet og kroppen, og her bor kilden til bekymring. Det er angsten, der vokser i skyggen og bliver til floder, som bliver sværere at forcere, jo mere tempo vi har på – svarende til at hoppe af toget i fuld fart.
Vi skal forstå, at bekymring er et svagt signal på angst, som vi undertrykker i tempo og aktivitet. Angsten kan eksplodere og er brændstof til stress. Derfor er angsten, direkte eller indirekte, altid med, når vi “ryger af toget”. Eller som “angsten, der til sidst bliver til fritureolien, som fritter hjernen af.”
Opmærksomhed er det, som kan ændre dette, for opmærksomheden favner toget, skinnerne, terrænet samt solopgangen, månen og stjernerne.
Men vi skal starte et sted, og det er gennem refleksioner over os selv og vores gang i verden.
Forstå angstens natur;
Angst er en naturlig del af det at være menneske. Angst er blot kommunikation mellem kroppen, sindet, behov og følelser.
Angst er mellem det bevidste og det førbevidste, og derfor er angsten altid dørklokken mellem nuet og dét, som kommer.
Angsten er også vogter af fortidens gravpladser, særligt alt det, som blev begravet og fik en naturlig død og afgang.
Angst er det elektriske hegn, som giver stød, når du træder ud af tryghedens afgrænsede arealer.
Angst er fostervandet, når du fødes til næste fase i dit liv, og undgår vi denne angst, kan vi forblive umodne. Så lad angst ikke stå i vejen for det liv, som banker på – hos dig, hos dine børn.
Angst er således altid et vigtigt signal til enten afgang eller indgang til et liv i vækst.