Angst er liv, der ikke leves.
Angst er fedtet mellem musklerne.
Angst er det ufødte og det forgængelige.
Angst er mellem valgene og mellem øjeblikkene.
Angst er det liv, du endnu ikke er, og det mellem det, du tror, du er, og det, du rent faktisk er – og det, du kan blive til.
Angst er det mellemliggende:
Det mellem nu og det, som skal komme,
mellem liv og død, og lige før goddag og farvel.
Angst er fortrydelsen efter valget – mellem alt det mulige og særligt i det umulige.
Angst er mellem hoved og krop, mellem dig og relationerne, mellem dig og verden – ja, mellem det fysiske og metafysiske, mellem ånd og sjæl.
Angst er alt det, du ikke er, og lige før du træder ind i det, du bliver – og særligt når det, du er, ikke længere eksisterer.
Angst er både opløsningsmiddel og limen, der holder sammen på delene, når celler samler sig og deler sig.
Angst er lige før alting, før eksplosion, før implosion, lige før søvnen – den omsiggribende, den søde og den endelige.
