Harvard universitet har gennem 75 år haft et ubrudt studie af voksenliv/livets udvikling som voksen.
I 75 år har de fulgt livet hos 724 mænd og deres liv og færden. Det er det længste studie i verden, og har givet masser af viden om voksenlivet og hvordan livet udvikler sig, på godt og ondt.
I de fleste studier af menneskeliv ønsker vi, at vide hvad det er som giver os livskvalitet og hvordan bliver vi lykkelige, og i virkeligheden, hvordan vi forbliver lykkelige livet igennem.
Det er i stor grad også det dette studie er blevet brugt til, forskningsgruppen af mænd kom fra alle samfundslag og de sidste lever stadig og er i 90erne.
Studiet har udviklet sig gennem tiden og konerne og kommet med og deres 4000 børn har også bidraget med deres bud og syn på livet. Studiet har været omfattende, med deres læger og sundhedstest, blodprøver og hjernescanninger.
Et af budskaber på deres undersøgelse, var tidens unge voksne (millennials), som på spørgsmålet om hvad det vigtigste var livet og hvad de ønskede mest og stræbte efter; 80% af de unge voksne svarede at de ønske at blive rige og 50% af dem ønskede at blive berømte. Et lidt skræmmende bud på hvad lykke bygger på, men studiet viste også at disse mænd som unge havde de samme ønsker som de unge måske ikke høj grad, men alle ønsker sig rigdom i en eller anden form.
Det som studiet viste, var at det som virkelig var fundamentet og grundlag for et godt og lykkeligt liv var betinget af relationer.
Altså dybe tillidsfulde relationer, og her er dét den relation vi har med vores livs-partner, som har den store betydning, når det gælder det gode og sunde liv.
Hvilket betyder, at hvis vi har en dybt og tillidsfuld og deri kærlig relation til vores partner, så er der mange bump på vejen som er væsentligt mindre og ikke eksisterende.
Det betyder ikke et konfliktfrit forhold eller ingen uenigheder, men en relation som rummer konflikterne og uenighederne, foruden plads til forskelligheder. Studiet viste at konflikterne ikke fylder i hukommelsen, når partnerne bliver ældre.
Som mange udtalte, så har det betydning, at man ved at den anden partner, er der for en, når det gælder. Her kan man udlede at der er andre større ting/værdier i livet som er større/højere af betydning, end selve konflikterne.
Et andet og vigtigt eksempel er, når alderdommen indtræffer, så i de forhold som havde den dybe relation, så blev smerter af mindre betydning, end de forhold som ikke havde den dybe relation.
Det samme gjaldt hukommelsen, de forhold som havde den dybe relation, var der ikke synderlige tegn på hukommelsessvigt, men de forhold som ikke var lige så stærke, var hukommelsessvigt mere udtalt og også tidligere i livet, og i den svære ende Alzheimer.
Det er herfra rimelig nemt at forestille sig, at disse stærke parforhold relationer rummer, det de fleste drømmer om i et parforhold.
Og en note fra mig; så er disse stærke parforhold, nærværende i nuet, og derved mindre optaget af forestillinger om et andet liv, end det som de har.
Det betyder at de er stærkere til at arbejde for de ønsker og drømme de har sammen og hver for sig. Hvilket gør at de er mere i kontakt med taknemmelighed, over det de har, og det de ønsker realistisk er de i gang med at forsøge at realisere.
Så mon ikke at det er taknemmeligheden som i sidste ende, er den smørelse som gør livet værd at leve og hvor kroppen ikke har ophobninger af negativ energi og derved er i stand til at regenerere sig og forblive sund og rask.
