Vi har livet og muligheder og derigennem træffer vi vores valg, dette er vores grundvilkår i livet, vi kan ikke, ikke vælge, deri er der også et valg.
Det er eksistensens 3 grundpiller, “Et liv” og en “livsbane fra fødsel til grav”, og så er der de “valg” eller “destinationer” vi vælger at stoppe ved, eller sporskifte, hvis vi har modet til, at forfølge et ønske om noget der ligger udenfor den bane som er givet.
Hvis vi taler om de valg vi træffer eller de destinationer vi går efter, så kan vi tale måden vi lever på, og inden for buddhismen taler vi om fartøjer, som måden at forholde sig til Buddhismen, går man all in og bliver munk, så går man efter det store fartøj, som er den højeste bevidsthed, at blive oplyst som Buddha som hedder Bodhichitta. Det er måden at leve på for at opnå at blive Et med vejen og denne fulde oplysthed. Denne praksis kaldes for et fartøj, altså det vi gør for at opnå et givet mål i livet. Så når man tager dette store fartøj, så er der meget der bliver skåret fra, rock´n roll, sprut og damer, bliver et bevidst fravalg. Det giver livsbanen, måden at leve på og et ønsket mål. Det store ønske for denne praksis er at at blive fri af lidelse og deri lykkelig med fred i sindet. Desuden har buddhismen det lille fartøj som er at praktisere Buddhismen som læfolk, men er både gift og har et mere almindeligt liv.
Hvis vi tager begrebet fartøj fra Buddhismen og anvender det til livspraksis uden religion, så kan vi opstille det i 3 fartøjer i livet, ud fra bevidsthed.
Et lille fartøj, det store fartøj og et ophøjet fartøj.
Det lille fartøj.
Her er vi i det som vi sættes i “livets sø” med, det er de livsvilkår som arver fra vores forældre, familie og det miljø vi vokser op i.
Her kan vi spænde fra at være lykkelige uvidende om frygt og fare i livet og hvad der måtte komme i fremtiden. Som et barnesind som har levet beskyttet og blot taget ind hvad der bliver givet og sagt. Det er her vi ofte taler om flinke pigen og som er skitseret i Rødhætte og ulven, hvor rødhætte ikke kender til andet end godhed og naivt kommer galt afsted. I modsatte ende har vi dem som enten har mistet kontakten til forældrenes kærlighed, eller er vokset op uden kærlighed. Det er her hvor der er vrede og modstand mod det meste, og det er destruktivitet og ofte et forurettet sind som driver værket. Det er de andres skyld, jeg fortjener bedre, en lonely rider som enten er outsider eller hænger sammen med andre outsidere.
Disse modpoler er lidt simpelt at være med, eller at være imod, den naive er lidt tom og følger med og gør det som forventes og outsideren er fyldt op med bristede illusioner og vrede og tager intet ind som være godt, og er det godt, er det ikke godt nok, eller ønsker mere eller andet.
Imellem disse poler har vi mennesker som de er flest, i typer og med hver deres historie, som har præget dem til det de er, optaget af at få enderne til at hænge sammen, ud fra hvad de har lært på godt og ondt. Fælles for alle ombord på dette lille fartøj er at de er tilpasset gennem frygt og begær og ænser ikke at de udspiller deres valg ud fra deres erfaring, opdragelse, og tilpasser deres muligheder ud fra ydrestyrede accept/muligheder med mindst mulig frygt. De spiller de kort de har på hånden, uden at være klar over at de har langt flere muligheder og med lidt hjælp langt flere evner og færdigheder, end de kunne fantasere om.
De er reaktive og er i deres egen genudsendelse ud fra 2 styrende faktorer, nemlig frygt og tryghed som har været medskabende til de får bygget kulisser om omkring deres verden, for at holde kaos ude og alt det ukendte, for at kunne have kontrol over livssituationen.
Det er fælles for dem på det lille fartøj, at de er styret af et ego mindset, hvor man har nok i sig selv, og sine egne. Det er mig og mit, det er mig imod verden, eller os imod dem. Det er enten eller, altid i dualismens vold, sort/hvid tænkning og der findes kun en sandhed, det er ofte her vi taler om det falske jeg.
Det store fartøj
Det store fartøj står klar, er når at livet lidelser med tiden gør “det lille fartøj” for lille, eller livet tager en drastisk retning, vi møder større udfordringer end vi har med i “rygsækken”, det være sig sygdom, skilsmisse, fyringer, angst, depression, hvor vi er tvunget til at tage livet op til revision.
Lidt enkelt kan vi sige; at når smerten i nuet, er større end den vi forsøger at undgå i vores fortid og i vores fremtid.
Det er her der kommer en åbning i sindet som går igennem Angstens korridor, hvor alle vores lidelseshistorier er lagret. Det er her kristendommen taler om sjælens mørke nat, det er rædslernes skræmmende monumenter rasler ned, vores verden styrter i grus, eller illusionerne brister og facaderne med dets forsvarsværn ryger ned. Vores falske opløses og vi brister i gråd, angst og frygter for at vi er ved at blive sindssyge er tæt på en konstatering.
Dog kan vi konstatere, når angstens vold forlader os og vi forløses for undertrykt sorg, og liv der ikke er levet, at det vores kontrol og forsvarsværn der ikke længere kunne undertrykke vores autentiske og sande jeg og holde det indespærret. Som er et naturligt voksende undertryk, når der bliver lagt låg på følelser, konflikter og alt det vi frygter.
Så når krisens rystelser forlader kroppen, opleves det som en opvågning, favre nye verden banker på og vi overlever os selv på en ny og forandret, og det er vi mildt sagt også. Vi entrere livets store fartøj, og dette fartøj er som et skib, som er i stand til at krydse oceaner, hvor vores reaktive/falske jegs fartøj blot var en cykel.
Verden står åben og vores sprog ændres, vi er mere krop end sind, vi sanser, hvor vi før tænkte fordomsfuldt og bedrevidende. Der er grundlæggende frihed i både krop og sind, og vi langt mere rummelige, da vi nu kan favne vores liv og livsvilkår. Vi rummer og tør møde mennesker med nysgerrighed fremfor at beskytte os mod hvad andre måtte tænke om os. Vi opdager følelser og tilstande i os, som beruser os, ligesom musik og film rammer os dybt i hjertet, vi bevæges og er i den første tid på det store fartøj, ofte grådlabil og kan ikke styre disse nye og overvældende følelser. Fremmed og dog helt okay, for det er nu følelserne som er styrende, hvor før det var et frygt styrende sind og kontrollen der tyrannisk styrede og trak i samvittighedens tråde.
Vi er ganske enkelt blevet nærværende og tiltrækkende og vores grænser flyttes i takt med vores færden og vores deltagelse i livets mulige veje. Vi tager ligeledes vores fulde ansvar, som i virkeligheden er vores største byrde og en skjult frygt, for dét at tage sit fulde ansvar, betyder også at vi selv er ansvarlige for vores trivsel.
Dette fartøj har naturligvis en spændvidde, fra et mindre fartøj med plads til en kærlighedsrelation, venner og familie til en ordentlig skude hvor der er plads til masser af mennesker. Det er her vores ansvar og mission i livet folder sig ud, det kan være samfundsmæssigt, det kan være organisatorisk, det kan være som formidler, eller iværksætter, men altid gennem at gå forrest og praktisere det talte.
Det ophøjet fartøj.
Endeligt har vi det ophøjet fartøj, som er her vi går all in i et større spirituelt, religiøst eller i ideologiske virke. Det er her vi lever vores lederskab ud med de værdier og fra den bevidsthed vi er en del af som danner højeste mulige.
Enten skaber vi eller træder vi i ind i et lukket miljø, fællesskab, en organisation eller institution for at hellige os vores mission, vores praksis, vores forsøg på at ændre verden. Det spænder også vidt, lige fra sekterisk religion, til en organisation som producere vare som giver både mening og har et højt formål. Fælles for alle på dette niveau, er at det er lederen der skelsættende sætter dagsordenen, med karisma og en til tider lysende inspirations inspiration. Det er lederskab på højt niveau, det er de ledere som gør den store forskel og det er dem som er medskaber af fremtiden og sætter nye rammer og højder for hvad vi kan skabe og udrette.
